ØkonomiSikring

TILBAGE

Hvad er ØkonomiSikring ?
En ØkonomiSikring er en ekstra forsikring, som overtager de månedlige betalinger af kundens privatlån eller kundekort i op til 12 måneder i tilfælde af:

- Ufrivillig arbejdsløshed i mere end 60 sammenhængende dage
- Sygemeldt i mere end 60 sammenhængende dage
- Indlagt på sygehus i mere end 7 sammenhængede dage (gælder kun for selvstændigt erhvervsdrivende)

ØkonomiSikring gælder i 4 år fra tegningstidspunktet og dækker låneydelsen i op til 24 måneder. Dog maksimalt 12 måneder pr. skadesbegivenhed.

NB: Der er ikke dækning for begivenheder, der indtræffer de første 60 dage efter ikræfttrædelsesdatoen.

Hvad betyder det for kunden ?
Med en ØkonomiSikring behøver kunden ikke at tænke på afvikling af lånet hos os, hvis han/hun bliver arbejdsløs eller syg i en længere periode. Det sørger ØkonomiSikringen for.

Hvad koster en ØkonomiSikring, lån ?
Kunden betaler blot 7% af lånebeløbet. Beløbet lægges oveni lånet ved oprettelsen. For et lån på eksempelvis kr. 10.000,- over 48 måneder er prisen kr. 700,- + stempel kr. 5,00 ved oprettelsen. Det betyder for kunden, at den månedlige ydelse kun forøges med kr. 20,-. Hvis der er 2 debitorer på lånet beregnes dobbelt gebyr.

Hvad koster en ØkonomiSikring, kort ?
Prisen for Økonomisikring beregnes som et engangsgebyr på 7% af kreditrammen. Beløbet trækkes på kundekortet ved oprettelsen og gælder for 4 år fra tegningstidspunktet.

Eksempel: For et kundekort inkl. Økonomisikring på kr. 10.000,- over 48 mdr. er prisen kr. 700,- + stempel kr. 5,- ved oprettelsen.

Er der 2 debitorer på lånet beregnes dobbelt gebyr.

ØkonomiSikring betingelser
Betingelserne kan bestilles hos Sparbank Vest Direkte

Tegningsbetingelser
Kunden kan tegne en ØkonomiSikring, hvis han/hun er mellem 18 & 63 år, fuldtidsbeskæftiget og bosat i Danmark. Samtidig må kunden selvfølgelig ikke have kendskab til forestående uarbejdsdygtighed, arbejdsløshed, alvorlig sygdom eller hospitalsindlæggelse.